Om SOKAN telecom

Hos SOKAN telecom forfølger vi begrebet "Value for Money" meget målrettet, hvilket betyder at vore kunder får det absolut bedste produkt til den mest konkurrence-dygtige pris.

SOKAN telecom viderefører de stolte tele-traditioner som startede med "Emil Møllers elektromekaniske fabrik" i 1892 - senere KIRK. Hos SOKAN telecom viderefører vi de kendte KIRK produkter DELTA, PLUS CASTOR og LADY.

I SOKAN telecom har flere ingeniører både erfaring fra KIRK helt tilbage fra 1980 og også erfaring fra TDC og Telenor, hvilket giver os en unik position med mere end 30 års tele-erfaring.

Senior venlige telefoner og telecare, er en vigtig del af vores sortiment - både fastnet og mobiltelefoner som tager højde for særlige behov, såsom store taster, ekstra højt lydniveau, høreapparatvenlig med indbygget teleslynge, nødkaldstaste m.m.

SOKAN telecom samarbejder med flere europæiske udviklingsselskaber indenfor tele og eletronik, og har senest indledt et tæt samarbejde med Bithium - Sistemas de Telecomunicações i Portugal.

I fjernøsten arbejder vi tæt sammen med to partnere indenfor produktion og udvikling og råder over ingeniør ressourcer indenfor elektronik- og mekanik- udvikling.